Hvordan opbygger jeg en god mælkeproduktion?

En god og tilstrækkelig produktion af modermælk danner hele grundlaget for amningen, og det er derfor også super vigtigt, at du får etableret og opbygget din mælkeproduktion så optimalt som overhovedet muligt helt fra den første amning. 

Som udgangspunkt er alle bryster skabt til at kunne producere mælk til en baby. Og det kan de fleste kvinder derfor også fra naturens hånd. Men etableringen af mælkeproduktionen er en delikat proces, og mange oplever desværre udfordringer undervejs, fordi betingelserne omkring ammestarten ikke altid er lige gunstige. 

De første timer og dage er af afgørende betydning, når det gælder om at opstarte mælkeproduktionen, og hvis man ikke kommer godt fra start med det allerede her, kan det desværre være svært eller umuligt at indhente det tabte, fordi hormonspejlet, og de processer der sker i kroppen og brysterne er særligt gunstige lige efter fødslen. 

Det gælder derfor om at skabe så meget ro og hensyn til amningen som muligt, helt fra den allerførste amning, der er med til at kickstarte din mælkeproduktion og hjælpe din baby i trivsel. 

Læs også min artikel om Den Første Amning – Magical Hour her ⇒

Oversigt over mælkeproduktionens faser

Amningen i de første timer og dage 

Det er amningerne i de første timer og dage, der – sammen med forhøjede prolaktinniveauer i kroppen efter fødslen – opstarter mælkeproduktionen og giver de første gode betingelser for, at mælken kan vedblive at produceres i rigelig mængde, også efter at mælken er løbet til. Det har især betydning, at den første amning sker tidligt, helst indenfor de første 2 timer efter fødslen, og at amningerne sker hyppigt i de første dage. Fra ca midtvejs i graviditeten og indtil mælken løber til, er der råmælk i brysterne (Lactogenese 1). Råmælk findes i en lille mængde og er især rigt på antistoffer, der beskytter det nyfødte barn mod infektioner. Råmælken er med til at hjælpe mave-tarmsystemet blidt igang og giver det nyfødte barn muligheden for at gøre sig sine første vigtige erfaringer med at sutte og synke ved brystet i en kontrolleret rytme, inden mælkeflowet øges markant. 

En forsinket første amning kan medvirke til en for lille mælkeproduktion både på kort og længere sigt, ligesom for få eller ineffektive amninger i de første dage medvirker til at signalere til kroppen, at der ikke er behov for så meget mælk senere hen. Det kan være af stor betydning at have en plan for, hvad man gør, hvis den eller de første amninger ikke går som ønsket for ikke at misse dette vindue for at opbygge en god mælkeproduktion fra starten. 

Det er normalt at have mere end rigeligt med mælk i dagene, hvor mælken løber til, fordi denne proces sker som følge af, at moderkagens hæmmende effekt på hormonet prolaktin aftager efter fødslen (Lactogenese 2). Først herefter skal mælkeproduktionen begynde at regulere sig efter barnets behov for mælk.

Faktorer der kan have negativ indvirkning på etablering af mælkeproduktionen i de første dage

• Forsinket første amning
• Manglende stimulation ved udmalkning, hvis den første amning er forsinket
• Lange intervaller mellem amningerne i de første dage 
• Forkert sutteteknik ved brystet – kan medføre en nedsat overførsel af mælk fra mor til barn
• Brug af suttebrikker – kan medføre en nedsat overførsel af mælk fra mor til barn
• Stress og uro
• Manglende hud mod hud kontakt mellem barn og forældre

Tilstande hos mor, der kan påvirke mælkeproduktionen

• Diabetes 
• Stofskiftesygdom
• Brystoperation
• Overvægt
• Polycystisk ovariesyndrom
• Hypoplastiske (underudviklede) bryster
• Rygning

Faktorer omkring fødslen, der kan påvirke mælkeproduktionen / amningen

• Fødsel ved kejsersnit
• Fastsiddende moderkage efter fødslen
• Større blødning efter fødslen
• Lang og hård fødsel
• Epidualblokade
• Vestimulerende drop
• Adskillelse af mor og baby efter fødslen
• Morfin
• For tidlig fødsel

Udbud og efterspørgsel af modermælk

Efter de første 10-14 dage begynder mælkeproduktionen at regulere sig efter princippet om “udbud og efterspørgsel” (Galaktopoiesen). Det vil sige, at brysterne producerer den mængde mælk, som din baby spiser (efterspørger), hvis din mælkeproduktion er veletableret. Og at din baby kan øge din mælkeproduktion ved, henover nogle dage, at spise lidt hyppigere eller lidt større portioner mælk ad gangen. Omvendt, hvis din baby efterspørger mindre mælk, eksempelvis på grund af sygdom eller efter opstart på fast føde, så nedsættes din mælkeproduktion gradvist. 

Som tommelfingerregel tømmer babyer ca 2/3 af den mængde mælk, der er i brystet under en amning. Og det er også det, man kan kalde en god og effektiv tømning. Der vil altså altid være en vis mængde mælk i brystet, også når din baby har spist effektiv. Og derudover produceres mælken løbende og hurtigst lige efter amning, hvor prolaktinniveauet i kroppen er højt. 

Når brystet tømmes for mælk, så stiger prolaktinniveauet i kroppen altså, og de mælkeproducerende celler (laktocytter) i brystets mælkekirtelvæv aktiveres og producerer ny mælk. I takt med at brystet atter fyldes med mælk, falder prolaktinniveauet igen, og mælken produceres langsommere.

Tømmes brystet ikke for mælk, giver det signaler til kroppen om, at mælkeproduktionen skal nedsættes. Det sker fx ved det naturlige ammestop / ammenedtrapning, hvor barnet gradvist spiser mere og mere mad – og ammes mindre og mindre. Men det kan også ske, hvis der er mælkeknuder eller brystbetændelse, som hindrer flowet af mælk, eller hvis man har en baby, der spiser mindre, end han / hun reelt har behov for på grund af eksempelvis manglende energi eller svag / forkert sutteteknik ved brystet. 

Sådan opbygger og vedligeholder du en god mælkeproduktion

Som du nu ved, så er etableringen af mælkeproduktionen i de første timer og dage efter fødslen særdeles vigtig. Her gælder det at hyppige og effektive amning er medvirkende til at opnå en god mælkeproduktion. Så længe der stadig er råmælk i brysterne, vil jeg som udgangspunkt anbefale, at du prøver at lægge din baby til begge bryster ved hver amning, så begge bryster stimuleres hyppigt. Det er sjældent, at der er så meget råmælk, at ens baby decideret er mæt efter at have været ved et bryst, da mængden af råmælk generelt er sparsom. Når du ammer fra begge bryster fremfor kun på det ene, så giver du altså samtidig din baby en ekstra stor portion råmælk ved hver amning, hvilket er med til at hjælpe din baby hurtigt i trivsel og forebygge gulsot og stort vægttab efter fødslen. 

Hvis den første amning forsinkes, eller amningen af en eller anden grund er svær / ikke lykkes i de første dage, er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kommer igang med at stimulere mælkeproduktionen med udmalkning i stedet. Og hyppig udmalkning er af allerstørste betydning, da du med udmalkningen skal sende signaler til din krop, som skal kompensere for de amninger, din baby ikke har hos dig. Hvis din baby spiser 8 gange i døgnet på kop, og du pumper ud 3 gange, så får din krop egentlig ikke besked om at skulle producere mælk til 5 ud af 8 måltider (hvis din baby slet ikke ammes i disse dage). Bed personalet på dit fødested om hjælp til udmalkning og amning!

Når mælken løber til, så sker det ofte i så stor mængde, at ens baby pludselig får virkelig meget mælk og opnår en stor mæthed efter amning. Her kan det godt være, at et bryst er mere end rigeligt, og i så fald vil det være fint kun at amme på det ene bryst i den enkelte amning. For simpelthen at få lavet en så effektiv tømning af kirtelvævet som muligt under amningen. Så hellere prioritere at “tømme” brystet bedst muligt fremfor at nå begge bryster i denne fase – hvis altså du har mere mælk i det ene bryst, end din baby kan spise. Ellers skifter du blot bryst, når din baby ikke længere spiser aktivt og med regelmæssige synk på det første bryst. 

I dagene efter mælken er løbet til kan du forvente, at mælkeproduktionen normaliserer sig og regulerer sig ned til din babys reelle behov. Herefter styres mælkeproduktionen af efterspørgsel og udbud, og det er altså vigtigt, at din baby spiser hyppigt og effektivt. Hvis din amning er veletableret efter de første 2-4 uger, så kan du som udgangspunkt regne med, at din mælkeproduktion er balanceret til din babys behov, og at din baby selv kan regulere den både op og ned. 

Hvis du oplever problemer med at etablere en tilstrækkelig mælkeproduktion, og at din baby derfor har brug for supplering til amningen eller ikke tager nok på i vægt, så skal du forvente, at det vil være nødvendigt at stimulere brysterne ekstra med udmalkning for at kunne oparbejde en større mælkeproduktion – da din baby jo spiser en vis mængde mælk, som din krop eller ikke “får besked om”. 

Hvorfor er natamning vigtig for mælkeproduktionen?

Amning om natten spiller en helt særlig rolle i opbygningen og vedligeholdelsen af mælkeproduktionen. Om natten er niveauet af hormonet prolaktinnemlig naturligt højest. Prolaktin er det hormon, der stimulerer dannelsen af ny mælk – og når brystet stimuleres i de tidlige morgentimer, udnyttes denne hormonelle top til fulde.

Når du ammer om natten:

• stimulerer du din krop til at producere mere mælk i døgnet,
• understøtter du den langsigtede vedligeholdelse af mælkeproduktionen,
• og giver baby mulighed for tryghed og nærhed, når verden er mørk og stille.
  

Særligt i de første uger og måneder er natamninger en vigtig del af at “kode” kroppen til, hvor meget mælk der skal laves. Jo oftere brystet tømmes – også om natten – jo mere mælk dannes der.

Andre artikler om amning