Mange forældre overvejer, om det vil være rart at kunne give deres baby en sut. Og nogle ved allerede på forhånd, at det er noget, de ønsker. Nogle har oplevet, at første barn aldrig tog sut, og følt at det kunne have været et godt redskab at kunne bruge som hjælp til trøst, beroligelse og søvn.
Om du ønsker, at dit barn skal bruge sut eller ej, er 100% op til dig og din partner. Der er ikke noget rigtigt eller forkert her, så I skal gøre jer jeres egne overvejelser og træffe en beslutning på baggrund af det.
En baby er jo ikke skabt til absolut at skulle have en sut, og barnets suttebehov kan også dækkes af amning / flaske. Omvendt er brugen af sut meget udbredt i Danmark, hvilket vidner om, at det er et ønske i rigtigt mange familier.
Der er flere vigtige overvejelser, som giver mening at tage stilling til, inden du beslutter dig for, om dit barn skal have sut samt hvornår og hvordan du i så fald vil gribe det an. Alt sammen noget, vi kommer omkring i denne artikel, så du kan føle dig godt klædt på til at træffe de bedste valg for jeres familie.
Oversigt over typer af sutter
Først og fremmest, så findes der flere forskellige typer af sutter med både forskellig størrelse, forskellig form og udformning af skjoldet. Som alt sammen kan være godt at vide lidt om, inden du begynder at introducere din baby for sutten. I mange af de gratis babypakker medfølger også en eller flere sutter, men ikke nødvendigvis af de typer, jeg som ammevejleder, foretrækker – det kan du læse mere om i de kommende afsnit.
Suttedelens form
Symmetrisk (dråbeformet)
- Flad og rund på begge sider
- Nem at vende i munden
- Skånsom for tandstillingen
Ortodontisk (anatomisk)
- Skæv form, flad på den ene side og buet på den anden
- Skal vende rigtigt i munden
- Udviklet for at støtte mundens og kæbens udvikling
Rund (kirsebærformet)
- Rund som en brystvorte
- Minder mest om brystets form ved sutteteknik
- Mange nyfødte accepterer denne let
Materiale
Silikone
- Gennemsigtigt og glat
- Tåler høj varme og sterilisation
- Holder formen godt
- Mere fast i strukturen
- Oplagt valg ved latex-allergi
Naturgummi / Latex
- Blød og fleksibel
- Mere naturvenligt materiale
- Kan blive slidt hurtigere og ændre form
- Har en karakteristisk lugt og smag (nogle babyer foretrækker det)
Skjoldets udformning
Sommerfugleformet/skåret fri ved næsen
- God til mindre babyer – generer ikke næsen
- Hjælper med korrekt placering
Ventileret skjold
- Lufthuller i skjoldet mindsker hudirritation og fugt omkring munden
- Anbefales til børn med sart hud
Fuldskjold (rundt)
- Mere stabil i munden, især for nyfødte
- Mindre risiko for at blive vendt forkert
Hvilken sut skal jeg vælge?
Mange babyer har deres egne præferencer for, hvilken type sut, de bedst kan lide og finde ud af at bruge – og det er ikke altid den type, man som forældre er startet med at introducere. Mange ender med at foretrække en bestemt type sut, mens andre gladeligt skifter mellem forskellige typer.
Der er bred enighed blandt ammevejledere om, at en gammeldags rund sut i str 2 er at foretrække til babyer, der ammes, idet denne størrelse og form minder mere om brystets end andre typer af sutter. På den måde understøttes barnets sutteteknik bedst muligt, ligesom risikoen for “sutteforvirring” mindskes. Den runde sut falder også lettere ud af barnets mund under søvnen, hvilket er med til at mindske den tid, sutten bruges under søvnen. Jeg vil derudover anbefale et sutteskjold, der buer væk fra dit barns ansigt, da jeg ind imellem oplever, at de sommerfugleformede skjold kan aktivere barnets muskler lige omkring munden på en måde, der ikke er hensigtsmæssig for, hvordan barnet skal bruge sine muskler under amningen.
Nogle babyer har det helt fint med at bruge en flad eller anatomisk sut og har stadig en strålende sutteteknik ved brystet. Mens andre kommer til at overføre den mere “flade” teknik til brystet og begynder at klemme sammen om brystvorten, så den mases flad og måske bliver øm og såret.
Som udgangspunkt vil jeg altså anbefale en rund sut i str 2 til babyer, der ammes. Men hvis din baby ikke bliver glad for den type, men foretrækker en anden, så prøv det af og se, om det påvirker din amning eller ej. Hvis ikke, så er det super. Og hvis det gør, så må du overveje, om din baby overhovedet skal have sut – eller eventuelt give det et skud mere med den runde sut.
Lidt om suttens størrelse
Måske du nu tænker, at det giver god mening med den runde sut – men hvad i alverden mener jeg med størrelse 2? Gælder det også til en helt nyfødt baby? Og ja, det gør det faktisk. Sutter i størrelse 1 har et kortere suttehoved, hvilket kan gøre det svært for nogle babyer at få aktiveret deres sutterefleks, som sidder helt oppe i den bagerste del af ganen ( i overgangen mellem den hårde og den bløde gane. Prøv selv at mærke med din tunge i din egen mund, hvor langt inde det er).
Til gengæld kan brækrefleksen let aktiveres, da den sidder længere fremme i munden på babyer end på større børn og voksne. Et kort suttehoved kan altså 1) have svært ved at aktivere din babys sutterefleks og 2) i stedet komme til at aktivere din baby brækrefleks. Og det var jo ikke ligefrem hensigten…
Mange spørger også, om man så skal bruge en større sut i takt med, at ens barn bliver større. Og her er min anbefaling nej, fordi jeg tager udgangspunkt i amningen, hvor brystvorten jo heller ikke vokser i takt med barnet. Så hvorfor skulle sutten gøre det?
Sut eller tommelfinger?
Nogle nyfødte babyer sutter på tommelfinger helt fra fødslen. Dette vidner om, at de også har suttet på tommelfingeren, mens de lå i livmoderen, og nogle har sågar sutteblærer på hænderne, når de kommer til verden.
At sutte på tommelfinger giver en større påvirkning på barnets tandstilling end en sut, og så er det både svært at begrænse , hvor meget barnet sutter på tommelfinger for slet ikke at tale om afvænning af det, fordi fingeren jo er lige ved hånden hele tiden. Derfor kan det være en god idé at vænne din baby til sut i stedet for tommelfinger. På den måde afvænner I at sutte på tommelfinger, inden jeres baby er stor nok til at være bevidst om det, og det er som regel ikke noget problem at vænne en baby til at sutte på sut fremfor på sin finger.
Læs med her om, hvordan du får din baby til at åbne munden stort op ved amning ⇒
Hvornår må min baby få en sut?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man venter med at give sit barn sut, indtil amningen er veletableret for netop ikke at risikere at forstyrre amningen. Det vil sige, at mælken er løbet til, din baby spiser ved brystet med en god teknik og trives og tager tilstrækkeligt på i vægt af amningen. Det vil ofte være i løbet af 2-4 uger efter fødslen.
Hvis du ved, at du gerne vil have dit barn til at kunne tage en sut, så er det omvendt også vigtigt ikke at vente for længe, da processen generelt bliver sværere, jo ældre barnet er og særligt efter de første 1-2 måneder. Ved 3 måneders alderen forsvinder sutterefleksen og herefter kan det være særdeles vanskeligt eller helt umuligt at lære barnet at tage en sut.
Hvordan kan brug af sut forstyrre amningen?
Sutten kan påvirke amningen på flere måder. Først og fremmest kan der være en risiko for, at barnet melder sig færre gange til brystet og i stedet stiller sig tilfreds med at sutte på sutten, hvilket vil have en negativ påvirkning både på mælkeproduktionen og på barnets ernæring. Det gælder især, hvis sutten introduceres tidligt, inden barnet tydeligt reagerer på sult og melder sig aktivt til mad samt i tilfælde, hvor barnet har sutten meget / hyppigt. Vær derfor altid opmærksom på, at din baby ikke kommer til at sove for længe og sove “forbi et måltid”, fordi han / hun har ligget med sutten.
Derudover er der mulighed for, at barnet udtrættes ved at sutte meget på sutten og derved har mindre energi tilovers til amningen. Det er primært en risiko hos det helt nyfødte barn, samt børn der ikke er i trivsel vægtmæssigt og / eller har gulsot. Vær derfor opmærksom på, om din baby stadig spiser med god energi ved brystet efter at have haft sutten.
Som beskrevet ovenfor, så er der også forskel på den teknik, barnet anvender på sutten sammenlignet med brystet. Derfor er det også en god idé ikke at anvende sutten i de første dage og uger, hvor din baby først og fremmest skal blive fortrolig med at sutte på brystet, inden din baby introduceres for sutten. Det samme gælder i øvrigt sutteflaske og suttebrikker, der også kan forvirre barnet, fordi de føles anderledes i munden end brystet.
Hvordan giver jeg mit barn sutten?
Når du introducerer din baby for sutten, så husk at sutterefleksen sidder helt oppe i den bagerste del af ganen, hvor den hårde gane møder den bløde. Du skal altså pege sutten opad i din babys mund og ikke direkte ind i munden. Peger du sutten direkte ind i munden, er der risiko for, at du udløser din babys brækrefleks, og dermed giver din baby en ubehagelig oplevelse med sutten.
Start allerførst med at røre ved din baby læber med sutten, og vent så på at din baby åbner munden op og begynder at svøbe sin tunge og søge. På den måde viser din baby, at han / hun er forberedt på at skulle sutte. Først her lægger du sutten ind i din babys mund, så toppen af sutten rammer din babys gane og bunden rammer din babys underlæbe. Vent så på, at din baby begynder at sutte. Bliv ved at holde fast i sutten, så du holder den på plads mod din babys gane, indtil du kan mærke, at han / hun sutter og holder fast i sutten.
Det er helt normalt, at sutten hurtigt ryger ud igen. Det betyder ikke nødvendigvis, at din baby ikke kan lide sutten, men er mere et udtryk for, at det hele lige skal læres. Øv sutten, når din baby er vågen, veltilpas og mæt. Først når din baby er blevet fortrolig med sutten, kan I begynder at bruge den til trøst og beroligelse. Det kan tage fra minutter til uger at nå dertil…
Slut med sut – hvornår?
Brug af sut kan påvirke tandstillingen hos jeres barn. Jo mere og jo længere tids brug af sut, jo større påvirkning. Når barnet afvænnes med sut inden han / hun fylder 3 år, så vil mælketænderne som regel rette sig af sig selv, og de blivende tænder vil ikke blive påvirket.
At afvænne sutten er for de fleste en ret stor ting, og det er en god idé at overveje, hvornår I gerne vil gøre det, både i forhold til jeres barns alder men også i forhold til jeres livssituation. Det er ikke optimalt at afvænne sutten samtidig ved større omvæltninger som flytning, start eller skift af institution, skilsmisse, familieforøgelse og lignende. Så find et tidpunkt, hvor I ved, at der er nogenlunde ro på, og at I har overskud til at håndtere den reaktion, jeres barn får på at skulle undvære sin sut.
Det kan være en rigtig god idé at trappe ned på brugen af sut, inden I afvænner helt samt at undgå, at jeres barn har “fri adgang” til den. Derudover er det lettere for jeres barn at undvære sutten, hvis han / hun har andre gode redskaber til trøst, beroligelse og søvn som fx en bamse, nusseklud eller andet.
Afrunding
Jeg håber, at du nu er blevet klogere på brug af sut til babyer, der ammes og at du er klar til at træffe en god beslutning, der passer godt ind i jeres familie.
Husk også, at det heller ikke kun handler om sut eller ej, men også om, hvor ofte sutten bruges og til hvilke formål. Jeg vil anbefale, at I begrænser brugen af sut og passer på, at sutten ikke bliver førstevalget som trøst i enhver situation. Det er vigtigt, at børn mærker og udtrykker deres behov. Frustration kan betyde forskellige ting, og derfor skal frustration hos jeres baby heller ikke altid tackles på samme måde – det afhænger af den enkelte situation. En sut kan godt trøste men uden at løse det behov, barnet egentlig forsøger at udtrykke. Eksempelvis kan en helt nyfødt baby godt stille sig tilfreds med at sutte på sut, selvom han / hun var sultent.
Om forfatteren
Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både jordemoder og IBCLC Ammekonsulent. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?
Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her.
