Kan flaske og amning kombineres?

flaske og amning

Hvad gør du, hvis du ammer, men gerne vil kunne give en flaske indimellem?

Mange ammende forældre kommer på et tidspunkt i en situation, hvor de gerne vil have muligheden for at give en flaske og dermed kombinere flaske og amning – måske kun i mindre grad. Det kan være, hvis barnet skal passes, fordi man selv skal afsted til et arrangement, eller at man ønsker, at partneren kan give en flaske en gang imellem.

Det kan også handle om at få lidt mere fleksibilitet i hverdagen, så man ikke behøver at være hjemme til hver eneste amning. Men hvordan gør man det på en god måde, så amningen fortsat fungerer, og mælkeproduktionen ikke bliver forstyrret unødvendigt?

Mange forældre er bekymrede for, om flaskegivning kan påvirke amningen negativt, om barnet vil acceptere flasken, og hvordan de bedst kan samle nok mælk uden at skabe overproduktion.

Muligheder for at samle mælk til en flaske

Mange mødre ønsker at bruge udmalket modermælk, så barnet får din egen mælk fremfor modermælkserstatning. Hvor meget og hvordan du samler mælk, afhænger af dit behov:

  • Fast flaskegivning (fx dagligt)

Hvis du vil give en flaske hver dag, er det vigtigt at pumpe en tilsvarende mængde ud dagligt for at opretholde mælkeproduktionen. Pumper du ikke ud, kan din krop tro, at den skal producere mindre mælk, hvilket på sigt kan påvirke din mælkeproduktion. Hvis du pumper et helt måltid ud hver dag, kan du forvente, at brysterne tilpasser sig og producerer den mængde.

  • Enkeltstående flaske ved arrangementer

Hvis du ved, at du har brug for en flaske til en bestemt dag, kan det være en god idé at samle mælken langsomt over flere dage i stedet for at pumpe en stor mængde på kort tid. Hvis du pludselig pumper meget på få dage, kan du risikere at stimulere en overproduktion, der bagefter kan give ubehag i brysterne med risiko for mælkeknuder og brystbetændelse, når du ikke længere har brug for den ekstra mælk.

Hvornår og hvordan skal du pumpe?

Hvis du har fin mælkeproduktion, og gerne vil kombinere flaske og amning, kan du sandsynligvis relativt nemt samle mælk uden at påvirke amningen. Generelt har de fleste kvinder mest mælk om natten og om morgenen, hvor niveauet af prolaktin (det mælkedannende hormon) er højt. 

Her er nogle strategier:

  • Pumpe lidt hver dag eller med nogle dages interval: Hvis du pumper ud, efter amning, tømmer du kun den resterende del af mælken (eller den helt nyproducerede mælk, som har nået at gendanne sig, inden du pumper). Det betyder, at mælken har en relativt høj fedtprocent sammenlignet med, hvis du pumper og blot “tager toppen” uden at have ammet først. Her kan du langsomt samle en hel flaske uden at overstimulere produktionen. Mange mødre vil godt kunne pumpe 10-20 ml mælk ud efter amning, selv når barnet har tømt brystet effektivt. Derfor er dette er en god metode, hvis du ikke vil risikere at skabe en overproduktion, men blot vil samle lidt ekstra mælk og har tid til at gøre det lidt ad gangen. Hvis du oplever, at der intet mælk kommer, når du pumper efter amning, eller at der kun kommer få dråber, så er dette ikke en velegnet metode for dig. 
  • Pumpe fra det ene bryst, når dit barnet har ammet på det andet: Hvis dit barn typisk kun spiser fra ét bryst ad gangen, kan du også vælge at pumpe fra det andet bryst, i forbindelse med en amning. Her vil du måske kunne pumpe ud til et helt flaskemåltid ved blot en enkelt udmalkning. Denne metode kan være mere stimulerende på mælkeproduktionen, end hvis du samler mælk sammen over længere tid. Omvendt behøver du så kun at gøre det en enkelt gang, hvorved risikoen for at skabe ubalance i mælkeproduktionen er ganske lille sammenlignet med, hvis du pumper et helt ekstra måltid ud flere gange dagligt eller flere dage i træk. 
  • Brug af vakuumpumpe: En vakuumpumpe kan opsamle den letflydende “tynde” mælk under en amning. Den kan sættes på det ene bryst, mens din baby spiser fra det andet og er egnet til mødre, hvis baby ikke spiser begge bryster “op” ved hver amning. Dette udnytter den naturlige nedløbsrefleks, og du kan opsamle mælk uden ekstra stimulering.Det er en skånsom måde at samle mælk på, men vær opmærksom på, at den første mælk, der kommer ud, har lavere fedtindhold. Hvis hele flasken er opsamlet med vakuumpumpe, kan barnet derfor blive hurtigere sultent igen efter flaskemåltidet end efter en amning, hvor der er en bedre balance mellem “tynd og fed” mælk. En løsning kan være at kombinere mælk fra vakuumpumpen med mælk, der pumpes ud efter amning og som derfor er mere fedtholdigt. 
  • Brug af elektrisk eller manuel brystpumpe: En elektrisk pumpe er mest effektiv, hvis du skal pumpe ofte eller samle meget mælk, mens en manuel pumpe / håndpumpe kan være helt tilstrækkelig, hvis du kun skal pumpe en gang imellem.

Lad barnet øve sig i at tage flaske

Det er ikke alle babyer, der accepterer flasken med det samme, især hvis de kun har ammet indtil nu. Derfor kan det være en god idé at øve:

  • Start i god tid: Hvis du ved, at du får brug for flasken senere, kan du træne lidt inden.
  • Giv små mængder fra flaske af og til: Det behøver ikke være et helt måltid, men bare nok til, at barnet får erfaring med flasken.
  • Brug en amme-efterlignende flaske: Jeg anbefaler oftest flasker med rund flaskesut, hvor barnet skal svøbe sin tunge på nogenlunde samme måde som på brystet, ligesom en flaske med langsomt flow som regel vil være et godt valg.

Hvornår er det bedst at introducere en flaske?

Hvis du på forhånd ved, at du gerne vil kunne give flaske indimellem, kan det være en fordel at starte forholdsvis tidligt men uden at forstyrre ammeetableringen unødigt. En nyfødt baby har en stærk sutterefleks, der medvirker at barnet sutter gladeligt på alt; bryst, sut, en finger, ammebrikker og sutteflasker. Det er afgørende for, at en lille baby overhovedet kan spise, at sutterefleksen fungerer. I de første måneder gør barnet sig så gradvist flere og flere erfaringer med at spise og at sutte, og ved 3 måneders alderen kan barnets erfaring med at spise helt erstatte sutterefleksen, der forsvinder. 

Derfor er det bedst at begynde at øve flasken før de 3 måneder, da det herefter ofte er meget sværere for barnet at vænne sig til at sutte / spise på en ny måde. Min erfaring er, at processen forløber lettest og med mindst forstyrrelse for amningen, når man starter mellem 1 og 2 måneders alderen. 

Som ammevejleder oplever jeg meget sjældent, at enkelte flaske i ny og næ givet efter principperne i artiklen her, har negativ effekt for en i forvejen velfungerende amning. Men det er klart, at hvis du oplever, at din baby får sværere ved amningen, efter du har givet flaske, så bør du omgående standse og revurdere jeres behov / ønsker for muligheden for flaskegivning fremover. Og i hvert fald afvente nogle uger, inden du forsøger igen. 

Afrunding

Ved at samle mælk langsomt, undgå overproduktion og øve barnet på flasken i god tid, kan du med stor sandsynlighed skabe fleksibilitet uden at forstyrre amningen. Hver familie finder sin egen balance, så det vigtigste er at gøre det, der fungerer bedst for jer.

jordemoder & ammekonsulent Camilla Kristiansen

Om forfatteren

Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både  jordemoder og IBCLC Ammekonsulent. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?

Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her. 


Alt om Amning