Amning ved for tidlig fødsel har i reglen ganske andre betingelser end en ammestart efter en fødsel til terminen.
At føde flere uger før termin – og i nogle tilfælde mange uger – er sjældent noget, man har nået at forberede sig på. Måske har man haft et par dages varsel, hvor kroppen begynder at gøre sig klar, eller måske sker det fuldkommen uventet. Og når man så står der, med sit lille barn i kuvøse og tankerne fulde af bekymringer, så kan det føles som om hele den trygge forestilling om barselstiden er blevet revet væk.
Man spekulerer måske på, om ens lille baby overhovedet klarer den. Hvordan kommer forløbet til at se ud? Hvor mange uger eller måneder skal barnet være indlagt? Hvordan skal man kunne være mor for både den nyfødte og eventuelle større søskende derhjemme? Og oven i det hele melder et meget menneskeligt ønske sig: at amme. At give sit barn det, der føles som det tryggeste, mest naturlige og mest næringsrige, man kan.
Din baby er måske ikke klar til amning ved for tidlig fødsel
Men når man føder for tidligt, så er amningen ofte ikke en mulighed med det samme. Det handler ikke om vilje – hverken fra dig eller dit barn – men om biologi. For tidligt fødte børn mangler det lager af energi og fedt, som børn født til termin har. De har heller ikke nødvendigvis udviklet de reflekser og evner, der skal til for at sutte, synke og trække vejret i en tryg rytme. Det er derfor helt normalt og forventeligt, at barnet i starten skal have mad gennem en sonde. En tynd plastikslange føres gennem næsen eller munden og ned i mavesækken, og her får barnet mælken direkte, uden at skulle bruge energi på at sutte.
dslen.
Sonden minder lidt om navlesnoren
Denne måde at få mad på minder faktisk lidt om den måde, barnet fik næring på inde i livmoderen. Det er skånsomt, og det er vigtigt. For når navlesnoren klippes, ophører den konstante tilgang af næring, og et for tidligt født barn risikerer meget hurtigt at få lavt blodsukker og blive dehydreret. Derfor er det afgørende, at der gives mad med det samme.
Samtidig er det sådan, at barnets reflekser til at kunne sutte og synke ikke er færdigudviklede før omkring uge 32–36 af graviditeten. Koordinationen mellem at kunne sutte, synke og trække vejret i en rytme er meget kompleks og kan være svær for barnet, hvis det fødes før den tid. Derfor starter man ofte med stille og roligt at lade barnet øve sig ved brystet – ikke for at spise, men blot for at træne de bevægelser, der på sigt skal gøre det muligt at amme.
I starten betyder det, at din baby, når han / hun er parat til det, måske kommer til brystet lige efter, at du har malket ud, så der ikke er så meget mælk tilgængeligt. Det giver mulighed for, at barnet bare kan ligge og øve sig i at svøbe tungen omkring brystvorten, lave de rigtige tryk med munden og trække vejret samtidig. Det er en vigtig øvelse, og mange for tidligt fødte børn har brug for god tid til at lære det.
Udmalkning og mælkeproduktion ved for tidlig fødsel
Det, der er så smukt og fantastisk, er, at kroppen er klar. Allerede fra omkring uge 20 i graviditeten begynder brystet at danne råmælk, og når moderkagen er født, fjernes den hormonelle blokering, der hidtil har holdt mælkeproduktionen tilbage. Det betyder, at mælken begynder at løbe til – uanset om du føder i uge 28 eller uge 40.
Men for at mælkeproduktionen kan komme godt i gang og stige løbende, så er det vigtigt at stimulere brystet tidligt og ofte. Det gør man bedst ved udmalkning, gerne med en elektrisk pumpe – og helst en af de store hospitalsmodeller. Den kan man typisk låne på hospitalet eller leje på apoteket. Udmalkning bør ske på begge bryster samtidig, ca 8 gange i døgnet, og også om natten. I de første dage vil det være ganske små mængder, og det er helt normalt. Råmælk kommer i dråber, og det er fyldt med antistoffer og næring, der er skræddersyet til dit barn.
Hvis du ikke har nok mælk i starten, vil man på nogle neonatalafdelinger kunne tilbyde donormælk fra en anden kvinde. Det gør man for at undgå at skulle bruge modermælkserstatning i den allerførste tid, hvor barnets mave og tarme er særligt sårbare.
Læs mere om, hvordan man opbygger en god mælkeproduktion her ⇒
Modermælkens indhold tilpasser sig det for tidligt fødte barn
Modermælken fra en mor, der har født for tidligt, er anderledes sammensat end mælk fra en mor, der har født til termin. Den indeholder mere protein, flere immunaktive stoffer og vækstfaktorer. Det betyder, at din mælk er lige præcis det, dit barn har brug for. Den er nemmere at fordøje end modermælkserstatning og har en lang række beskyttende egenskaber, som ikke kan efterlignes kunstigt.
Samtidig er det sådan, at mælkens sammensætning hele tiden ændrer sig. Den tilpasser sig barnets alder, helbred og behov. Det er noget af det mest fascinerende ved modermælk: den lever og tilpasser sig. Den indeholder også levende celler, som hjælper med at modne barnets immunforsvar, og der findes endda stamceller i modermælk, som forskningen stadig er ved at finde ud af betydningen af.
Hud mod hud og barnets sanser
Noget af det vigtigste, du kan gøre, når du har født for tidligt, er at være tæt på dit barn. Hud mod hud, så ofte og så meget som muligt – efter vejledning fra personalet på neonatalafdelingen. Hud mod hud regulerer barnets temperatur, stabiliserer vejrtrækning og puls, giver tryghed og lindrer stress hos jer begge. Det øger også mælkeproduktionen hos dig og er med til at støtte jeres tilknytning.
Barnets sanser spiller også en stor rolle. Allerede inde i livmoderen kan barnet dufte fostervandet, som har en duft, der minder om modermælk. Og babyer født for tidligt kan kende forskel på din duft og andre. Derfor er det en god ide at lade din baby ligge tæt på dit bryst, så han / hun kan dufte dig, føle dig og genkende lyden af din stemme.
Man taler nogle steder om „mælkevejen“: at barnet først går den vej, der handler om at ligge hud mod hud, snuse, rotere med hovedet, søge og øve sig. Så kommer sutteteknikken og evnen til at hente mælken. Det gør, at barnet langsomt og trygt lærer at komme til brystet og senere også få hele sit behov dækket.
Du gør det godt
Det er ikke nogen let start på livet, hverken for dig eller dit barn. Men det er en start fyldt med styrke, mod og kærlighed. Hver gang du malker ud, hver gang du sidder ved kuvøsen, hver gang du holder dit barn hud mod hud, så giver du mere, end nogen anden kan. Din mælk, din varme, din ro – det er det, der gør hele forskellen.
Om forfatteren
Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både jordemoder og IBCLC Ammekonsulent. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?
Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her.
