De første uger med en nyfødt baby er en helt særlig tid. For de fleste familier er det også en periode, hvor amningen skal finde sin form, og amning i de første uger byder ofte på masser af spørgsmål.
Måske føles amningerne lange og hyppige. Måske er du i tvivl om, hvorvidt din baby får nok mælk. Eller måske oplever du ømhed og undrer dig over, om det er normalt.
Mange spørgsmål opstår netop i den første tid – og det er helt naturligt. Amning er noget, både mor og baby skal lære sammen, og kroppen gennemgår i løbet af de første uger flere forandringer, som påvirker både mælkemængde og ammemønster.
De første dage – råmælken
I de første dage efter fødslen producerer brystet råmælk (colostrum).
Råmælk produceres i relativt små mængder, men den er meget koncentreret og indeholder store mængder antistoffer, som er særligt vigtige for den nyfødte baby.
En nyfødt babys mavesæk er lille og har aldrig indeholdt mælk før, og derfor passer de små mængder råmælk faktisk godt til barnets behov i starten, hvor den giver tarmsystemet en blid opstart på livet udenfor livmoderen.
I denne fase vil mange babyer gerne ammes ofte. Hyppige amninger hjælper både baby med at få råmælk og stimulerer samtidig brystet til at etablere mælkeproduktionen både på kort og længere sigt.
Når mælken løber til
Typisk omkring 2–4 dage efter fødslen begynder mælken at løbe mere til. Brysterne kan føles mere fyldte, varme eller spændte, og mælkemængden øges. Brysterne begynde måske også at dryppe med mælk, som er en blanding af råmælken og den modne mælk.
Det er i denne fase, mange forældre oplever, at deres baby begynder at spise mere effektivt med kontinuerlige synk og i højere grad virker mæt og tilfreds efter amningerne.
Hvor råmælken produceres i små mængder, produceres overgangsmælken i større mængder, og baby kan derfor lettere spise sig mæt.
For nogle familier kan overgangen føles meget tydelig, mens den for andre sker mere gradvist.
Når mælkeproduktionen stabiliserer sig
I løbet af de første uger begynder mælkeproduktionen gradvist at tilpasse sig mere til barnets reelle behov.
I starten styres mælkeproduktionen i høj grad automatisk (endokrint) men efter nogle uger bliver den i stigende grad reguleret af hvor meget og hvor ofte brystet tømmes – udbud og efterspørgsel.
Når baby ammer hyppigt, signalerer det til kroppen, at der er brug for mere mælk. Hvis brystet tømmes mindre, vil kroppen gradvist producere mindre.
Denne proces betyder, at mange oplever, at amningen efter nogle uger begynder at finde en mere stabil rytme.
Råmælk – den første mælk
Råmælk (colostrum) er den første mælk, som brystet producerer efter fødslen.
Selvom mængden er lille, er råmælk meget koncentreret og rig på:
• antistoffer
• proteiner
• immunceller
• næringsstoffer
Råmælk hjælper blandt andet med at beskytte baby mod infektioner og med at modne barnets tarm.
Den nyfødte babys mavesæk er lille i de første dage og udvider sig gradvist i takt med, at der kommer mere mælk, og derfor passer de små mængder råmælk godt til barnets behov helt i starten.
Hvornår løber mælken til?
Hos de fleste begynder mælken at løbe mere til 2–4 dage efter fødslen.
Mange oplever i denne periode, at brysterne:
• føles mere fyldte
• bliver varme eller spændte
• begynder at producere mere mælk
Samtidig kan man ofte opleve, at baby begynder at spise mere effektivt og i højere grad virker tilfreds efter amningerne.
Overgangen fra råmælk til moden mælk sker gradvist.
Oxytocin – amningens velvære-hormon
Oxytocin er et hormon, der frigives under amning.
Hormonet hjælper blandt andet med at:
• få mælken til at løbe fra brystet
• skabe ro og velvære hos både mor og baby
• styrke følelsen af nærhed og kontakt
Hos nogle nyfødte babyer kan oxytocin gøre barnet meget afslappet. Det er en af grundene til, at mange babyer falder i søvn ved brystet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at baby er helt mæt – men det er en naturlig del af den måde, amning også virker beroligende og regulerende på.
Hvor ofte vil en nyfødt ammes?
Nyfødte babyer vil typisk ammes 8–12 gange i løbet af et døgn, og nogle gange endnu oftere.
For mange nybagte forældre kan det føles som om, at baby næsten hele tiden vil til brystet. Men hyppige amninger er en vigtig del af den første tid og indtil mælken begynder at løbe til, kan det være svært for barnet at opnå en egentlig mæthed, da råmælken oftest kun findes i små mængder.
De hyppige amninger hjælper både baby med at få mælk og mors krop med at opbygge en stabil mælkeproduktion.
Hvor længe varer en amning i starten?
I de første uger kan amninger ofte vare længere end senere i ammeforløbet.
Nyfødte babyer bruger ikke kun brystet til at spise, men også til at finde ro, regulere sig selv og være tæt på deres mor.
Derfor kan nogle amninger vare 20–40 minutter eller længere.
Efterhånden som baby bliver mere erfaren ved brystet, vil mange babyer spise mere effektivt, og amningerne bliver ofte kortere.
Du kan læse mere om dette i artiklen Hvor længe skal en amning vare? ⇒
Når baby falder i søvn ved brystet
Mange nyfødte babyer falder i søvn ved brystet. Det er helt normalt og hænger blandt andet sammen med hormonet oxytocin.
Oxytocin frigives under amning og er med til at skabe ro og velvære hos både mor og baby. Det er også det hormon, der hjælper mælken med at løbe.
For nogle babyer kan denne hormonelle påvirkning give en slags “oxytocinrus”, hvor barnet bliver meget afslappet og falder i søvn ved brystet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at baby er helt mæt – men det er en naturlig del af den måde, amning også virker beroligende og regulerende på.
Hvordan ved jeg, om min baby får mælk nok?
Et af de spørgsmål mange forældre stiller sig selv i den første tid er, om baby får mælk nok.
Heldigvis findes der flere tegn, man kan holde øje med. For eksempel kan man ofte høre eller se, at baby synker mælk under amningen, og barnet vil typisk have våde bleer i løbet af dagen.
Derudover følger sundhedsplejersken normalt barnets vægt i de første måneder.
Du kan læse mere om dette i artiklen Får min baby mælk nok? ⇒
Gulsot hos nyfødte
Mange nyfødte babyer udvikler en vis grad af gulsot i løbet af de første dage.
Det skyldes blandt andet, at babyens krop er ved at tilpasse sig livet udenfor livmoderen, og at leveren stadig er ved at modne.
Amning hjælper ofte kroppen med at udskille bilirubin, fordi barnet får væske og næring og samtidig har afføring.
Hos de fleste babyer er gulsoten mild og forsvinder gradvist i løbet af den første tid, men sundhedspersonale vil altid holde øje med graden af gulsot.
En baby med gulsot bliver ofte lidt mere træt og kan også have større tendens til at falde hurtigt i søvn ved brystet og dermed få mindre mælk – hvilket kan medvirke til, at gulsoten aftager langsommere. Derfor er det godt at være ekstra opmærksom på at hjælpe din baby til at spise mest muligt ved brystet og holde din baby vågen, så godt du kan.
Er din nyfødte baby meget træt og svær at få til at spise / at vække, så skal du altid kontakte barselsgangen / din læge med det samme.
Afføring og vandladning i de første dage
I løbet af de første dage ændrer babys afføring karakter.
Den første afføring kaldes mekonium og er mørk, næsten sort og lidt tjærelignende. Det er afføring, som har ophobet sig i tarmen under graviditeten.
Efter nogle dage begynder afføringen gradvist at ændre farve til mere grønlig og senere til den karakteristiske sennepsgule ammeafføring, når mælken løber til, og baby får større mængder mælk.
Bleerne kan dermed også give et vigtigt fingerpeg om, hvordan den første tid udvikler sig.
I de første dage kan der være færre våde bleer, men efterhånden som baby får mere mælk, vil de fleste have flere våde bleer i løbet af et døgn.
Urinen vil typisk være lys og uden stærk lugt.
Vægttab i de første dage
Det er normalt, at nyfødte babyer taber lidt vægt i de første dage efter fødslen. Et vægttab under 7% af fødselsvægten er “fysiologisk”, dvs at det blandt andet er barnets første vandladninger og afføringer (som er dannet inden fødslen) og barnets ekstra medfødte fedtlag under huden, der fungerer som en madpakke de første dage.
Et vægttab mellem 7 og 10% af fødselsvægten kan være et tegn på, at barnet ikke får mælk nok. Derfor vil sundhedspersonalet her være ekstra opmærksom på, om der er gode synkelyde ved brystet, om mælken er ved at løbe til, om barnet har fine bleer og ikke har gulsot eller virker sløvt. Og der vil blive fulgt op på amning og vægt efter få dage igen.
Vægttab på 10% eller derover kan være kritisk og barnet vil altid skulle ses af en børnelæge.
Når mælken begynder at løbe mere til, vil de fleste babyer gradvist begynde at tage på igen.
Sundhedsplejersken følger normalt barnets vægt i den første tid for at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning.
Når man bliver i tvivl
Selvom meget ved amning er normalt i den første tid, kan der opstå situationer, hvor det er en god idé at søge hjælp.
Det kan for eksempel være hvis:
- amning gør ondt
- baby har svært ved at tage fat om brystet
- baby virker utilfreds ved mange amninger
- du bliver bekymret for, om din baby får mælk nok
Ofte kan små justeringer gøre en stor forskel, og mange forældre oplever, at amningen bliver lettere med lidt støtte.
Læs artiklen Smerter ved amning ⇒
Amning er noget man lærer sammen
For mange familier falder amningen gradvist mere på plads i løbet af de første uger.
Både mor og baby lærer hinanden at kende, og kroppen finder efterhånden en rytme, hvor mælkeproduktionen passer til barnets behov.
Selvom starten kan være præget af spørgsmål og usikkerhed, oplever mange, at amningen bliver lettere med tiden.
Læs artiklen Sådan hjælper du din baby med at åbne munden stort ⇒
Om forfatteren
Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både jordemoder og IBCLC Ammekonsulent samt medforfatter til bogen Refluks – Hjælp din baby. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?
Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her.
