Amning er ikke bare noget, vi “gør” – det er et dynamisk samspil mellem mor og barn. Og selvom det ofte fremstilles som noget, der skal komme helt naturligt, så kan det faktisk være både en proces og en færdighed at lære – for jer begge. Når amningen ikke føles godt, eller hvis din baby har svært ved at få fat og tage ordentligt fra, handler det ofte om teknikken. Og heldigvis er det noget, vi kan gøre noget ved.
Her dykker vi ned i det, der kaldes ammeteknik og sutteteknik – og hvorfor det giver mening at skelne mellem dem, når vi skal finde frem til, hvad der skal justeres for at gøre amningen bedre.
Hvad er forskellen på sutteteknik og ammeteknik?
Man kan sige det sådan her:
Sutteteknik handler om den teknik, din baby bruger inde i sin egen mund – altså hvordan han eller hun bruger læber, tunge og kæber til at skabe vakuum, stimulere brystet og synke mælken.
Ammeteknik handler derimod om hvordan barnet bliver lagt til brystet – hvordan kroppen støttes, hvordan brystet tilbydes, og hvordan barnet får fat.
De to ting hænger tæt sammen og påvirker hinanden hele tiden. Når barnet bliver lagt til med en god ammeteknik, vil han eller hun ofte være i stand til at bruge en god sutteteknik. Og omvendt: Hvis ammeteknikken halter, kan det også være svært for barnet at sutte effektivt – uanset hvor godt han eller hun ellers prøver.
Sutteteknik – det der sker inde i munden
Når barnet sutter med en god teknik, arbejder tungen i bølgende bevægelser. Tungen svøber sig omkring det mørke område (areola), og presser brystvorten rytmisk op mod den hårde gane. Denne bevægelse – ofte kaldet tongue undulation – hjælper mælken frem og stimulerer udløbsrefleksen. Det er den bevægelse, der reelt “malker” brystet.
Samtidig danner læberne og tungen et vakuum, der suger brystet dybt ind i munden. Kindernes bevægelser er fyldige og rytmiske, og barnet sutter i en rolig rytme, hvor suttebevægelserne koordineres med vejrtrækning og synkning. Det er et utroligt fintmasket samarbejde.
Men sutteteknikken kan også drille. Det kan fx være, at barnet:
- Glider let af brystet
- Slipper ofte og får ikke godt fat igen
- Har svært ved at holde vakuum
- Sutter i lang tid uden at få særlig meget mælk
- Laver kliklyde – tegn på at vakuum brydes (du kan læse mere om kliklyde her)
- Presser kæberne hårdt sammen eller gnider i stedet for at svøbe og “vugge” brystet
Det kan give ømme brystvorter, dårlig tømning af mælk og en frustreret baby. Ofte hænger det sammen med, at barnet ligger for yderligt på brystet.
Læs også mere om kliklyde ved amning her ⇒
Ammeteknik – hvordan barnet får fat
Ammeteknik handler om, hvordan barnet bliver lagt til brystet. En god ammeteknik handler om:
- At barnets krop ligger tæt ind mod mors – mave mod mave
- At hovedet er lidt tilbagelænet og ikke bøjet frem mod brystet
- At underlæben er ved den nederste kant af det mørke område, så barnet når “op og over”
- At barnet støttes godt under hoved, nakke, ryg og bagdel
- At brystvorten peger op mod barnets gane – ikke lige ind i munden eller ned mod tungen
Når barnet ligger godt, og får brystet dybt ind i munden, vil brystvorten være placeret langt tilbage i mundhulen – dér hvor den ikke bliver “gnubbet” mod tungen, men i stedet stimulerer sutterefleksen bagerst i ganen. Det betyder både bedre mælkeflow og mindre risiko for smerte eller sår.
Hvorfor det gør ondt, når barnet ikke har godt fat
Hvis barnet kun har fat på selve brystvorten – og ikke det mørke område omkring – kan det give flere problemer:
- Mindre vakuum fordi der ikke er nok brystvæv i munden til at danne tæt lukning
- Afklemning af mælkegange, hvor barnet kommer til at “bide” eller presse på mælkegangene i brystvorten, hvilket mindsker flowet
- Slid og tryk – især på spidsen af brystvorten, hvilket kan give sår og smerter
- Flad eller skæv brystvorte, som er tegn på forkert belastning efter amning
- Hvide eller blå brystvorter også kaldet Raynaud-syndrom / hvide brystvorter, som skyldes at blodtilførslen afklemmes og kan give brændende smerte
En god ammeteknik, hvor barnet får dybt fat, kan ofte være løsningen på det hele. Når brystvorten sidder i fred langt tilbage i munden, arbejder barnet med tungens rytmiske bevægelser frem for kæbernes tryk – og det føles ofte bedre med det samme.
Ammestilling og babys position – en overset faktor
Mange oplever en stor forskel ved at ændre på måden, barnet bliver holdt eller lagt til brystet. En god ammestilling gør det nemmere for barnet at sutte – og for dig at slappe af. Men det er ofte noget, som man kan have brug for hjælp til fra en erfaren fagperson, der kan vise det og lære dig, hvordan du får det til at ske.
Det er vigtigt, at:
- Barnets krop ligger lige og støttes hele vejen
- Barnets hoved ikke er bøjet frem mod brystet, men en anelse tilbagelænet
- Barnets hoved, skuldre og hofter er på linje
- Barnet har hele eller næsten hele det mørke område af brystet inde i munden
- Underlæbe og mundvige er skjult af brystet og barnets kinder rammer brystet
- Hagen ligger “begravet” i brystet og masserer mælken frem
- Næsen er fri, så barnet kan trække vejret ubesværet
- Overlæben er krænget ud og ligger ved kanten eller næsten ved kanten af det mørke område
- Amningen er smertefri
Med en god ammeteknik, vil barnets hage være godt begravet i brystet, næsen fri, og læberne krængede udad. Kindernes bevægelser vil være rolige og bløde. Du vil se, at det er barnets kinder og hage, der er i kontakt med brystet – ikke bare læberne.
Det vigtigste at huske
Amning skal ikke gøre ondt. Og du skal ikke stå alene med tvivlen.
Hvis du oplever smerte, kliklyde, sår, ineffektiv sutteteknik eller bare føler, at noget ikke fungerer – så er det ikke dig, der gør noget forkert. Det betyder blot, at din baby måske har brug for lidt støtte til at få bedre fat. Og dét kan man arbejde med.
Når sutteteknikken driller – hvad så?
Nogle gange er det ikke nok at lægge barnet bedre til. Der kan være andre ting, der påvirker barnets evne til at sutte:
- Stramt tungebånd
- Spændinger i nakke, kæbe eller krop
- Lav muskeltonus eller præmaturitet
- Fødselspræg eller asymmetri
- Stress eller uro i starten af ammeforløbet
Men langt de fleste børn, der ikke sutter optimalt, får det langt bedre, når de bliver lagt til brystet med en god ammeteknik. Og det er derfor et rigtig godt sted at starte – uanset hvilke udfordringer I står med.
Brug for hjælp til en bedre ammeteknik? Tilmeld dig onlinekurset SÅDAN lægger du din baby til brystet og opnår en god ammeteknik – 5 simple trin, som alle kan lære (149 kr) ⇒
Om forfatteren
Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både jordemoder og IBCLC Ammekonsulent. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?
Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her.
