Ammestrejke er en hyppig årsag til både bekymring og frustration hos nybagte forældre og deres baby. Ammestrejke betyder, at baby afviser brystet – enten helt eller delvist og enten i en kortere eller længere periode.
Oftest sker ammestrejke ikke som et lyn fra en klar himmel. Mange forældre oplever, at det begynder mere snigende: Amningerne bliver gradvist mere urolige, baby slipper brystet oftere, bliver frustreret eller vil kun spise i kort tid. Til sidst kan det udvikle sig til, at baby helt afviser brystet og måske også reagerer med gråd blot ved at se brystet eller blive lagt i ammestilling.
Det er usædvanligt at opleve ammestrejke hos nyfødte babyer. Hvis en nyfødt baby ikke tager brystet, handler det oftere om udfordringer med sutteteknik eller ammeteknik end om en egentlig afvisning af brystet.
Den alder, hvor ammestrejke hyppigst opstår, er fra omkring 3–4 måneders alderen og opefter.
Hvis din baby ammestrejker og slet ikke – eller næsten ikke – spiser, er det vigtigt at søge hjælp hos en sundhedsprofessionel hurtigst muligt og samtidig være ekstra opmærksom på barnets trivsel, vandladninger og afføringer.
Hvorfor opstår ammestrejke?
Der kan være flere forskellige årsager til, at en baby begynder at afvise brystet. Nogle gange kan man finde en tydelig forklaring, mens det andre gange kan være svært at pege på én bestemt årsag.
Ofte er der tale om en kombination af flere ting. Det kan for eksempel handle om ændringer i mælkemængde eller mælkeflow, ubehag hos baby eller tidligere oplevelser ved brystet, som har været frustrerende.
Nedenfor gennemgår jeg nogle af de mest almindelige årsager og mekanismer, der kan føre til ammestrejke.
Når mælken ikke kommer, som baby forventer
En af de hyppigste årsager til frustration ved brystet er, at mælken enten kommer for langsomt eller i for små mængder i forhold til babys behov.
Ved nedsat mælkeproduktion kan der ofte være et forudgående forløb, hvor baby enten hele tiden eller i en periode har taget lidt mindre på i vægt end tidligere. Ikke nødvendigvis alarmerende lidt, men nok til at vægtøgningen ligger i underkanten af det forventede.
Samtidig kan amningerne ændre karakter. Nogle babyer begynder at spise kortere og kortere tid ved brystet og afslutter amningen med frustration eller gråd. Andre ligger længe ved brystet uden at virke tilfredse og bliver hurtigt utilfredse, så snart de ikke længere ligger ved brystet.
For nogle familier begynder uroen især om eftermiddagen og aftenen, hvor mælkeproduktionen er lavest, og hvor mange babyer i forvejen er mere følsomme og trætte. Efterhånden kan mønsteret brede sig til flere af dagens amninger.
En anden situation, der kan give frustration ved brystet, er hvis nedløbsrefleksen er langsom, så baby skal vente længe på, at mælken begynder at løbe. Nogle babyer reagerer tydeligt på denne ventetid og slipper brystet, bliver urolige eller begynder at græde.
Hvis dette gentager sig mange gange, kan baby begynde at forbinde brystet med frustration, hvilket i nogle tilfælde kan udvikle sig til en egentlig ammestrejke.
Når baby har ubehag eller smerter
Nogle gange skyldes ammestrejke, at baby oplever ubehag eller smerter, som gør det svært eller ubehageligt at spise.
Det kan for eksempel være:
- trøske i babys mund
- tandfrembrud
- ørepine eller begyndende sygdom
- spændinger i kroppen
- refluks
- stramt tungebånd eller udfordringer med sutteteknik
Når baby har ondt eller føler ubehag, kan selve amningen blive sværere. Det kræver koordinering, sug og synk, og hvis noget i kroppen gør ondt, kan baby reagere ved at afvise brystet.
I disse situationer kan ammestrejken være barnets måde at vise, at noget ikke føles rigtigt.
Når oplevelsen ved brystet bliver frustrerende
Babyer er meget følsomme over for stemninger og oplevelser omkring amningen. Hvis amningen gentagne gange har været forbundet med frustration, kan nogle babyer begynde at reagere ved at afvise brystet.
Det kan for eksempel ske hvis:
- baby ofte presses til brystet, når han / hun tydeligt siger “nej tak”
- der har været mange forsøg på at få baby til at spise, selvom barnet ikke var klar
- baby har / har haft svært ved at få fat om brystet eller holde vacuum
- baby tidligere har haft svært ved at få fat eller få mælken til at løbe
- baby har oplevet, at mælken løber alt for hurtigt, så det er svært at spise roligt og uden at kløjes
Nogle babyer reagerer ved at spænde kroppen, trække hovedet tilbage eller lave en tydelig “flitsbue” væk fra brystet. Andre begynder at græde allerede, når de bliver lagt i ammestilling.
Ofte vil humøret hurtigt blive bedre igen, så snart barnet tages væk fra brystet.
Andre situationer der kan påvirke amningen
Der findes også en række andre faktorer, som i nogle tilfælde kan påvirke babys lyst til at tage brystet.
Det kan blandt andet være:
- opstart på flaske
- ændringer i mors hormoner, fx menstruation
- brystbetændelse eller mælkeknuder
- perioder med meget udvikling eller større sanseindtryk
Disse situationer fører ikke nødvendigvis til ammestrejke, men hos nogle babyer kan de være med til at udløse en periode med mere modstand ved brystet.
Hvad kan man gøre, hvis ens baby ammestrejker?
Det vigtigste første skridt er at forsøge at bevare roen. Selvom det kan føles meget overvældende, er ammestrejke i mange tilfælde en midlertidig fase.
Ofte hjælper det at:
- skabe mere ro omkring amningen
- tilbyde brystet, når baby er træt eller lige ved at vågne
- have meget hud-mod-hud kontakt – hvis din baby kan lide det
- undgå at presse baby til brystet
- tilbyde brystet på andre måder end du plejer
- acceptere, hvis din baby takker nej
Samtidig kan det være en god idé at få hjælp til at vurdere amningen og barnets trivsel, så man kan finde frem til, hvad der kan ligge bag afvisningen.
Tegn på begyndende ammestrejke – sådan kan det vise sig
Ammestrejke kan se meget forskellig ud fra baby til baby. Nogle babyer afviser brystet helt, mens andre stadig tager det indimellem, men reagerer tydeligt med frustration under amningen.
Typiske tegn på begyndende ammestrejke kan være, at baby:
- slipper brystet gentagne gange
- virker urolig eller frustreret ved brystet
- drejer hovedet væk eller spænder kroppen
- trækker hovedet bagud i en tydelig “flitsbue” væk fra brystet
- begynder at græde, når han eller hun lægges til brystet
- kun vil ammes, når barnet er meget træt eller halvt sovende
- spiser (markant) bedre om natten end om dagen
Nogle babyer vil også gerne være tæt på mor og kan sagtens ligge hud-mod-hud eller blive trøstet, men reagerer negativt så snart brystet tilbydes.
For mange forældre kan det føles meget voldsomt, fordi amningen tidligere har været en tryg og naturlig måde at give både mad og trøst på. Når baby pludselig afviser brystet, kan det derfor skabe stor usikkerhed.
Sådan kan du hjælpe din baby tilbage til brystet
Når en baby ammestrejker, kan det være fristende at prøve igen og igen for at få barnet til at spise. Men i mange tilfælde hjælper det faktisk mere at skrue ned for presset omkring amningen og i stedet fokusere på at skabe tryghed og ro.
Hud-mod-hud kontakt kan være en af de mest effektive måder at hjælpe amningen på. Når din baby ligger tæt ind til din bare hud, stimuleres både barnets naturlige reflekser og kroppens hormoner, som understøtter nedløbsrefleksen og mælkeproduktionen.
Nogle babyer finder dog ikke ro i hud mod hud, når de først har nået en vis alder – prøv dig frem.
Det kan også hjælpe at tilbyde brystet i situationer, hvor baby er mere afslappet. Mange babyer tager lettere brystet:
- lige når de er ved at vågne
- når de er meget trætte
- om natten
- når de bæres eller vugges
- på legetæppet eller puslebordet
Nogle gange kan det også gøre en forskel at ændre lidt på ammestillingen / ammestedet eller at lade din baby selv søge brystet i en mere tilbagelænet ammestilling.
Det vigtigste er ofte at forsøge at gøre mødet med brystet til en rolig og tryg oplevelse igen. Hvis baby oplever mindre pres og mere nærvær, kan lysten til at tage brystet gradvist vende tilbage. Det kan også være bare at ligge lidt ved brystet men uden aktivt at få det tilbudt. Så situationen omkring det bliver afdramatiseret igen.
Hvis ammestrejken varer ved, eller hvis du er bekymret for dit barns trivsel eller mælkeindtag, bør du søge hjælp hos en sundhedsprofessionel med erfaring i amning.
Ammestrejke er ofte en midlertidig fase
Når ens baby pludselig afviser brystet, kan det føles både forvirrende og bekymrende. Mange forældre bliver bange for, om amningen er ved at slutte, eller om noget er galt. Og ammestrejke kan også føre til ufrivilligt ammeophør – meget afhængigt af, hvad årsagen er.
I langt de fleste tilfælde er ammestrejke dog en midlertidig fase, som kan opstå i perioder, hvor noget i barnets eller familiens situation har ændret sig. Når den bagvedliggende årsag bliver opdaget og håndteret – eller når barnet igen får gode og rolige oplevelser ved brystet – finder mange babyer tilbage til amningen.
Det vigtigste er at forsøge at bevare roen, holde øje med barnets trivsel og søge hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger bag. Med den rette støtte kan mange familier finde en vej videre, hvor amningen igen bliver en tryg og velfungerende del af hverdagen.
Om forfatteren
Jeg hedder Camilla Kristiansen og er både jordemoder og IBCLC Ammekonsulent samt medforfatter til bogen Refluks – Hjælp din baby. Med mere end 20 års faglig erfaring brænder jeg for at hjælpe forældre til en tryg og god ammeoplevelse og start på livet med en lille ny baby. På AltOmAmning.dk deler jeg derfor både faglig viden og praksiserfaring – altid med hjertet først. Har du brug for personlig vejledning til din amning?
Du kan læse mere om privat ammevejledning og booke et hjemmebesøg her.
